23 98 06 95 ...Frivillig Rådgivning i Svendborg

 
 
Frivillig Rådgivningen
Brogade 35
5700 Svendborg

Åbningstider:
Tirsdag: 10:00 - 12:00
Torsdag: 17:00 - 19:00
Kig ind. Gratis anonym rådgivning
 

 

 
Uptime-IT ApS

Bliv frivillig

 

Vi har en meget aktiv lokalforening med både unge og ældre, en åben rådgivning, flere grupper, mange spædende arrangementer og et rigtig godt socialt sammenhold.

 

Er du ung, giver frivilligt socialt arbejde dig point (merit), til din videre uddannelse.

 

Vi har hele tiden brug for gode frivillige, til at hjælpe os med spændende opgaver. I øjeblikket er vi ca. 25 aktive frivillige og en bestyrelse på 9 plus 2 supleanter.

 

Du behøver ikke at have haft kræft for at være frivillig, nogle af os har haft kræft, og andre har ikke. Alle er velkomne, og vi har brug for nogle flere mænd i vores forening.

 

Lige nu mangler vi:

  • Frivillige til Rådgivningen (patientstøtte)
  • Værtinde/husmor
  • Indsamlere til Landsindsamling
  • Frivillige til Stafet for livet 2012

FRIVILLIGE TIL RÅDGIVNINGEN:

Har du lyst til at vejlede nogle af de mange kræftberørte der kommer i vores Rådgivning tirsdage og torsdage, så vil du blive 'klædt på' til opgaven af Kræftens Bekæmpelse gennem basis kurser. Du bestemmer selv hvilke dage du kan arbejde på, ved at du indsender de dage du 'kan' til vores skemalægger. Du er altid sammen med en anden mere erfaren rådgiver i vagt.

 

VI HAR VIRKELIGT HÅRDT BRUG FOR DIN HJÆLP!

 

Mange med sundhedsuddannelser har ikke tid til dybere meningsfulde samtaler på arbejdet, og nyder derfor at kunne hjælpe kræftramte hos os.


ANSØGNING: 

Kontakt Formand Carol Tornow for mere information ring 25384692 eller mail carol@get2net.dk og hør nærmere om dine muligheder for at blive frivillig. Du kan også downloade et ansøgningsskema her og sende det på mail til carol@get2net.dk.

 

Læs mere om det frivillige arbejde på www.cancer.dk og om, hvordan du kan arbejde som frivillig. 

 

POLITISKE FRIVILLIGE: 

Har du lyst til at arbejde politisk og være med til at skabe bedre forhold for kræftpatienter i Svendborg, måske har du nogle forbindelser er andre erfaringer fra politisk arbejde, ja så er du velkommen.

 

STAFET FOR LIVET:

I sommeren 2009, 2010 og 2011, holdt vi et kæmpe arrangement i Svendborg, faktisk blev det Danmarks næststørste Stafet. Det var en stor success. Vi genoptager successen i 2012, og får igen brug for mange frivillige. Se mere på: www.stafetforlivet.dk


BESTYRELSESMEDLEMMER:

Der er løbende plads til nye bestyrelsesmedlemmer, kontakt formand Carol Tornow, tlf. 2538 4692, for mere information. Der er generalforsamling næste gang inden udgangen af marts måned. Hold øje med dagspressen, eller kig i "Kalenderen" i meny'en ude til venstre på hjemmesiden.

 

LANDSINDSAMLING:

Har du lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde ved at samle ind til fordel for Kræftens Bekæmpelse?  Se nærmere under menuen Landsindsamling, i venstre side.


 

  Frivillig Rådgivning    ·    Brogade 35    ·    5700 Svendborg    ·    Telefon 2398 0695    ·    E-mail: cancer-svbg@hotmail.com    ·    www.cancersvendborg.dk