Artikel om Carol Tornow

Artikel om formand for Kræftens Bekæmpelse i Svendborg, Carol Tornow

På kant med livet

For en årrække siden blev Carol Tornow ramt af brystkræft. En sygdom, som rammer omkring 4.000 kvinder hvert år. I dag er Carol kommet sig over sin sygdom - men lægger til gengæld en kæmpemæssigt arbejdsindsats i det frivillige arbejde som formand for Kræftens Bekæmpelse i Svendborg

Af Karen Læsøe Fink

Når man træder ind i Svendborgs lokalforening af Kræftens Bekæmpelse, som ligger lige overfor café Citronens terrasse, træder man ind i pænt og nydeligt lyst lokale med grønne planter i vinduerne og en kvadratisk, hvid reol med bøger og informationsmateriale. Midt i alt det pæne og nydelige, lyser 61-årige Carol Tornow op i sin grønne bluse med tilhørende grønt tørklæde. Der er knald på farverne - og Carol selv viser sig at være et tilsvarende livsstykke. Hun har tusind bolde i luften. Og høje ambitioner for såvel sin faglige karriere som sit frivillige arbejde for Kræftens Bekæmpelse.

Stablede selv foreningen på benene

"Da jeg selv blev syg, kom jeg meget hos Kræftens Bekæmpelse i Odense. Da jeg efterfølgende fandt ud af, at der ikke var nogen lokalafdeling i Svendborg, kom jeg til at sige, at "det kan da ikke være så svært at oprette" - og så hang jeg altså på den", fortæller Carol grinende. Derefter gik det næste stykke tid - i samarbejde med hovedkontoret - med at skaffe frivillige, få lavet vedtægter, finde lokaler og få alle de andre praktiske ting i orden.

For fire år siden fik hun så endelig stablet en stiftende generalforsamling på benene. Og i dag har foreningen omsider fundet nogle permanente lokaler, hvor kræftpatienter, pårørende eller efterladte altid kan dumpe lige ind fra gaden i vores åbningstid og få en snak med en certificeret kvalificeret rådgiver", fortæller Carol.

Det at være frivillig rådgiver er nemlig ikke noget, man bare sådan lige bliver uden videre. Først skal man igennem nogle basiskurser, som eksempelvis kan være kurser om "den svære samtale" - og derefter skal rådgiverne godkendes. Når rådgiverne er godkendt, bliver de herefter løbende superviseret af folk fra Kræftens Bekæmpelse fra Odense, som giver dem et frirum til at tale om alle de vanskelige samtaler og episoder, som de jævnligt kommer ud for i deres arbejde med syge og følelsesmæssigt svage pårørende til kræftramte.

Netop nu har lokalforeningen i Svendborg cirka 25 frivillige tilknyttet - både på poster som rådgivere og øvrige poster med at organisere, administrere og udføre.

"Men vi kan altså godt bruge nogle flere frivillige - og meget gerne mænd", fastslår Carol, som benytter enhver tænkelig lejlighed til at slå på tromme for foreningens arbejde.

Kvindedominans

Og det med mændene er faktisk meget reelt.

"Da jeg på et tidspunkt var lige forundret over, at vi ikke rigtigt kunne få fat i mændene til vores arrangementer for mænd - det kan være prostatapatienter eller mænd med testikelkræft - så var der en der påpegede, at når man går ind på vores hjemmeside, så møder man et gruppebillede af udelukkende kvindelige frivillige. Så vi har nok ikke været OBS på at kommunikere til mændene - og det vil flere frivillige mænd hernede kunne råde lidt bod på", mener formanden.

Her i efteråret er der blandt andet et arrangement for netop mænd med prostatakræft. Og selvom hun ved, at mændene er svære at fange interessen hos, så ved hun, at det trods alt kan lade sig gøre.

Klar tale til patienterne

At der er knald på ikke blot farverne, men også på Carols personlighed, skal man ikke være længe sammen med hende for at opdage. Når hun ikke er i lokalforeningen i Brogade, så underviser hun på de videregående sundhedsuddannelser i Odense, som nu "vist nok" hedder Professionshøjskolen Lillebælt... Når hun siger vist nok skyldes det, at flere fusioner har skabt en smule forvirring omkring navnet de senere år. Men nu skulle den være god nok!

Her underviser Carol blandt andet i psykologi, psykiatrisk fysioterapi og kommunikation. Sidstnævnte skyldes, at hun netop har afsluttet et masterspeciale i kommunikation - og leger derfor også lidt med tanken om at starte sin egen virksomhed, hvor hun vil undervise sundhedspersonale i kommunikation med patienter.

"Selvom det er dygtige mennesker med en høj uddannelse, så ser vi desværre ofte, at kommunikationen til patienterne ender i administration og tunge floskler. Med baggrund i et helt livs faglig ballast og en nyerhvervet master vil jeg derfor lære disse faggrupper at være langt mere konkrete og direkte, når de kommunikerer med patienterne", forklarer hun.

Når hun taler om sin faglige ballast henviser hun til sin uddannelse som fysioterapeut, mere end 20 år i psykiatrien og en tillægsuddannelse indenfor psykoterapi - og nu altså også kommunikation.

"Så jeg mener selv, at jeg er temmelig godt rustet", forklarer hun.

Karry og andet krydderi

Hvis det lykkes hende at stable sit kommunikations-firma på benene, vil det ikke være første gang, hun starter selvstændig virksomhed. Da hun var yngre og boede i Vedbæk sammen med sin eks-mand, var hun så træt af, at hun ikke kunne finde noget ordentlig karry, som hun var vant til fra Sri Lanka - som dengang hed Ceylon -, hvor hun er født og har boet med sin familie indtil hun var otte år.

En veninde søgte samtidig sådan nogle små delikate krydderiposer, som hun kunne sælge i sin interiørbutik. Derfor slog hun sig på den geschæft og var vist nok den første, der producerede og solgte blandede peberkorn til peberkværn. Når der virkelig var tryk på hendes lille business, fik hun sin søn til at sidde i sengen og binde bånd omkring de små cellofanposer.

"Men jeg er altså ikke den store sælger. Så det var mest venner, bekendte, familie og naboer, som nød godt af mit lille firma, som havde en ret blæret avance på omkring 800 procent", fortæller hun med et af sine klassiske latterudbrud.

Dødsengel eller skytsengel

At hendes næste firma ikke skal baseres på krydderi, men derimod på kommunikation, er ikke så sært. Kommunikationen står nemlig hendes hjerte nært efter hun selv - i rollen som tidligere kræftpatient - har oplevet hvordan direkte og konkret samtale kan fjerne meget af den usikkerhed, man uværgerligt føler ved at være i rollen som patient.

Samtidig har hun selv oplevet at sidde i rollen som patient overfor en rådgiver i Kræftens Bekæmpelse. Og har stor respekt og taknemmelighed til overs for de mennesker, som overhovedet tør at lægge deres inderste og mest vanvittige tanker på bordet.

"Da jeg selv var patient blev jeg i mine drømme ved med at se en engel. Jeg var sikker på, at det var dødsenglen - og kæmpede samtidig en kamp mod den dødsangst, som er helt naturlig for kræftsyge mennesker. Men en dag sagde en af rådgiverne til mig: Jamen, hvorfor er du så sikker på, at det er en dødsengel? Har du tænkt på, at det også kan være din skytsengel?".

Saftige æbler til salg

Og det har tilsyneladende været en skytsengel. I dag er Carol i hvert fald rask og aktiv. Og kæmper mod tiden for at få alle enderne til at hænge sammen.

"En dag ringede kommunen pludselig og sagde, at de under den kommende æblefest stiller kasser med æbler udenfor alle butikkerne. "Nå, tænkte jeg... hvad gør vi så?" Men heldigvis viser det sig, at alt hvad vi skal gøre er at stille en af vores raslebøsser ved hver af kasserne. Og alt, hvad der bliver samlet ind, går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Det er jo en gave!", fortæller en glad foreningsformand.

Så når du kommer forbi en kasse med æbler til æblefesten den 15. september, så drop en 10'er eller en 20'er ned i raslebøssen og send en tanke til Kræftens Bekæmpelse, inden du sætter tænderne i det dejlige, saftige og sunde æble!