23 98 06 95 ...Frivillig Rådgivning i Svendborg

 
 
Frivillig Rådgivningen
Brogade 35
5700 Svendborg

Åbningstider:
Tirsdag: 10:00 - 12:00
Torsdag: 17:00 - 19:00
Kig ind. Gratis anonym rådgivning
 

 

 
Uptime-IT ApS

Mit Liv - Tilbage til hverdagen

 

Mit Liv - Tilbage til hverdagen

 

Mit Liv -Tilbage til hverdagen er Svendborg Kommunes tilbud til borgere med kræft.

 

Formålet er grundlæggende at understøtte din evne til at tage hånd om dit eget liv og give dig redskaber til bedst muligt at håndtere en hverdag med kronisk sygdom.

 

Alle forløb indledes med en samtale, hvor dine ønsker og behov bliver afdækket.  Ud fra samtalen tilrettelægger vi det videre forløb.

 

I tilbuddet for rehabilitering er det muligt at deltage i:

 

Mestringskursus
Kurset indebærer undervisning i emner som mestring af hverdagen, håndtering af stress, ændring af livsstil, identitet og sidst - men ikke mindst – hvordan du navigerer i sundhedsvæsenet. Kurset forløber over 8 uger med én ugentlig mødegang á 2 timers varighed.

 

Fysisk træning
Forløbet varer 6 uger af 2 gange om ugen. Træningen er individuelt tilrettelagt holdtræning, evt. efter genoptræningsplan.

 

Kostvejledning
Vejledningen er rettet mod henholdsvis over- og undervægtige borgere - i det hele taget personer, som har behov for en justering af kosten. Der vil være fokus på de forhold, der er relevante for den enkeltes problemstilling. Det vil være mulighed for at tilbyde individuel eller gruppevejledning.

 

Rygestop
Forløbet afholdes på apotekerne i kommunen og løber over 5 uger med 1 ugentlig mødegang. Der er start ca. 8 gange årligt.

 

Alle rehabiliteringsforløb afsluttes med en samtale, hvor der følges op på forløbet, og på hvordan forandringer kan fastholdes.

 

Praktisk info:

 

Hvor

Samtalerne afholdes som udgangspunkt i eget hjem, mens aktiviteterne i tilbuddet foregår på Ollerup Plejecenter. Rygestopkurserne afholdes dog på apotekerne.

 

Hvornår

Forløbet for den enkelte borger tilrettelægges ved den indledende samtale.

 

Henvisning/tilmelding

Du kan blive henvist af din læge til forløbet, eller selv henvende dig til Svendborg Kommunes rehabiliteringskonsulent.

 

Kontakt

Rehabiliteringskonsulent i Svendborg Kommune

Kathrine Rayce

Tlf.: 3017 4540

Mail: kathrine.rayce@svendborg.dk

 

 

  Frivillig Rådgivning    ·    Brogade 35    ·    5700 Svendborg    ·    Telefon 2398 0695    ·    E-mail: cancer-svbg@hotmail.com    ·    www.cancersvendborg.dk